A-kasse betyder arbejdsløshedskasse. Du kan være medlem af en A-kasse, for at sikre du får dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Det er frivilligt om man vil være medlem af en A-kasse. Det beløb, du betaler for at være medlem af A-kassen, kan du trække fra i skat.
Til toppen af siden
En aktie er en andel i en virksomhed. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden.
Til toppen af siden
Allonge er et skriftligt tillæg til et dokument.
Til toppen af siden
Arbejdsmarkedsbidrag er en skat, alle der får løn, skal betale. Bidraget er på 8 procent af din løn. Din arbejdsgiver trækker bidraget fra din løn, hver gang han udbetaler løn til dig. Bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, fx dækning af dagpenge, efteruddannelse og orlov.
Til toppen af siden
A-skat (i daglig tale bare kaldet skat) er den skat, de der modtager A-indkomst mv., skal betale. A-indkomst er en fælles betegnelse for løn, dagpenge, pensioner, bistandshjælp og lignende. Hver gang du modtager løn mv., trækker arbejdsgiveren den del fra, som du skal betale i skat.
Til toppen af siden
ATP står for Arbejdsmarkedets TillægsPension. Hvis du har mindst 9 timers arbejde om ugen eller 39 timer om måneden hos den samme arbejdsgiver, skal du indbetale et beløb til ATP. Det er din arbejdsgiver, der er ansvarlig for at indbetale beløbet. Udover dit eget bidrag til ATP skal arbejdsgiveren indbetale det dobbelte beløb. Hele beløbet indbetales på en konto hos ATP. Du får pengene udbetalt, når du engang går på pension. Du skal først betale ATP, når du er fyldt 16 år.
Betalingsservice er et betalingssystem. Betalingsservice sørger automatisk for at overføre betalinger til modtageren. Altså hvis du tilmelder fx din el-regning til Betalingsservice, så bliver den automatisk trukket på din konto, hver gang du skal betale el. På den måde slipper du for at få en regning ind ad døren hver gang.
Til toppen af siden
Brutto er en betegnelse for en mængde uden fradrag for noget. For eksempel den løn du får, før du har betalt skat, kaldes din bruttoløn.
Til toppen af siden
En budgetkonto er en konto, hvorfra alle tilbagevendende faste udgifter betales. Man udregner hvor mange penge du har udgifter for i løbet af et helt år, og så deler man alle udgifterne ud på 12 måneder.
Hver måned trækkes der et fast beløb til budgetkontoen, og på den måde er der penge på budgetkontoen til alle dine udgifter, og du behøver ikke at bekymre dig om fx den store regning på forsikringerne, som kommer på én gang.
Til toppen af siden
Dagpenge er det du får i stedet for løn, hvis du bliver arbejdsløs. Du skal dog være medlem af en A-kasse for at have ret til dagpenge. Du får ikke lige så mange penge i dagpenge, som du kan tjene når du har et arbejde.
Til toppen af siden
Er den person der har lånt penge. Har du fx et lån i banken står du som debitor (skyldner) og banken som kreditor.
Et depot er en slags konto hvor dine værdipapirer (aktier og obligationer) opbevares. Værdipapirerne registreres elektronisk i depotet.
Til toppen af siden
Alle har ret til at melde sig ind i en fagforening, men det er frivilligt. En fagforening kan hjælpe dig, hvis du får problemer på dit arbejde. Den sørger for at forbedre og forhandle om løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningen kan hjælpe dig med at skrive et godt cv og en god ansøgning hvis du står uden job. Fagforeningen kan også stille jurister til rådighed, hvis du har brug for råd, og de kan se dine lønsedler og ansættelseskontrakter igennem for fejl og mangler. Det beløb, du betaler for at være medlem af fagforeningen, kan du trække fra i skat.
Til toppen af siden
Folkepension er nogle penge, du kan få fra det offentlige, når du opnår en bestemt alder (typisk ved 67 år). Folkepensionen er livsvarig og bortfalder ved din død.
Til toppen af siden
Forskudsopgørelsen er et overslag over, hvad du kommer til at tjene i det kommende år, og hvor meget du skal betale i skat. Du får din forskudsopgørelse fra SKAT. Hvis der er tal, der ikke passer i din forskudsopgørelse, skal du selv sørge for at rette dem.
Til toppen af siden
Den mest almindelige form for kapitalindkomst er dine renteindtægter fratrukket dine renteudgifter. Har du en positiv kapitalindkomst, skal du betale skat af den. Er din kapitalindkomst negativ kan du trække den fra i skat.
Til toppen af siden
En kapitalpension er en måde hvorpå du kan spare penge op til du skal på pension. Med en kapitalpension får du udbetalt et engangsbeløb, når du bliver pensionist. Pengene, du sætter ind på kapitalpensionen, kan du trække fra i skat, men de kan til gengæld først bruges når du går på pension, hvor der skal betales en afgift til staten.
Til toppen af siden
En kassekredit er en mulighed for at bruge flere penge, end man har på kontoen, også kaldet en trækningsret. En kassekredit skal man betale for at have, derfor betaler man renter af de penge som kontoen er i minus med. For at have en kassekredit, skal du have en aftale med din rådgiver i banken.
Til toppen af siden
En kreditor er en virksomhed eller en person, der har penge til gode hos en debitor (skyldner).
Til toppen af siden
Løbetid betyder den tid som man har til at tilbagebetale et lån. Det vil sige det antal år en låntager har til at tilbagebetale et givent lån.
Til toppen af siden
Låntager er den person som låner pengene. Hvis du får et lån i banken, er du låntager.
Til toppen af siden
NemID er en nem og sikker måde at få adgang til digital kontakt med din bank, det offentlige og private virksomheder. Med NemID kan du tjekke din bankkonto, se din skattebillet, flytte adresse m.m. Med NemID skal du ikke længere huske flere forskellige passwords, men kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du kan logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og udlandet.
Til toppen af siden
Alle i Danmark skal have en NemKonto – både borgere, foreninger og virksomheder.
En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, man har i forvejen, og som det offentlige bruger til at udbetale penge til. Det kan fx være boligsikring, børnepenge og SU (Statens Uddannelsesstøtte). Mange får også deres løn sat ind på deres Nemkonto.
Til toppen af siden
Netto er en betegnelse for en mængde efter fradrag for noget. For eksempel den løn du får udbetalt, efter du har betalt skat m.m., kaldes din nettoløn.
Til toppen af siden
Obligationer er en type værdipapir. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag til køberen (investoren) på bestemte tidspunkter. Normalt anses obligationer for at være væsentlig mere sikre at investere i end eksempelvis aktier.
Til toppen af siden
Pension er en fælles betegnelse for de penge, du skal leve af, når du bliver gammel og ikke arbejder mere. En pension er nogle penge, som en person modtager efter at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Der findes forskellige former for pensioner. Folkepension betaler du til over skatten (og du får den udbetalt af staten), mens fx kapital- og ratepension er noget, du selv sparer op til. De penge, du indbetaler på en kapital- eller ratepension, mens du arbejder, kan du trække fra i skat. Du skal betale skat af beløbet, når du får pensionen udbetalt.
Til toppen af siden
En ratepension er en måde hvorpå du kan spare penge op til du skal på pension. Med en ratepension får du en løbende månedlig udbetaling, når du bliver pensionist. Pengene du sætter ind på ratepensionen kan du trække fra i skat, men de kan til gengæld først bruges når du går på pension.
Til toppen af siden
Renter er det man betaler for at låne penge i banken. Har du penge stående i banken, betaler banken renter til dig. Renten angives oftest som en procentsats per betalingsperiode eller per år.
Til toppen af siden
Hvis du har penge i banken, så betaler banken dig for det. Den betaling kaldes rente. Renteindtægter skal du betale skat af, fordi det er en indkomst.
Til toppen af siden
Renteudgifter er de penge, det koster at låne penge. Renteudgifter kan du trække fra i skat. For eksempel, hvis du har lånt penge i banken eller hos et andet låne-firma (fx D.E.R).
Til toppen af siden
RKI (eller Ribers Kredit Information) er Danmarks største register over dårlige betalere. Registeret bruges af virksomheder, butikker, pengeinstitutter osv. Her kan man se om du har gæld, som du ikke betaler tilbage på. De virksomheder, der er tilknyttet RKI, kan indberette personer, som ikke vil eller kan betale deres gæld tilbage, såfremt gælden er dokumenteret og over 200 kr.
Til toppen af siden
Et skattekort er et dokument, man får fra SKAT, der viser hvor meget man skal betale i skat. Af skattekortet fremgår dit fradrag (fx fradrag for fagforening) og hvor mange % du skal betale i skat. Din arbejdsgiver bruger skattekortet, når han skal regne ud hvor meget løn du skal have udbetalt.
Til toppen af siden
Valør er den dato, renteberegningen begynder i forbindelse med bogføring på en konto. Det vil sige at hvis du sætter penge ind, så får du valør (rente) fra et bestemt tidspunkt. Og lige sådan hvis du hæver penge.
Til toppen af siden
Ydelsen er det beløb der betales ind på lånet regelmæssigt (som regel hver måned) for at betale lånet tilbage. Ydelsen er inkl. renter.
Til toppen af siden
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP er en måde at sammenligne forskellige lån på, og på den måde finde ud af hvilket lån der er billigst. Ved ÅOP indregnes alle omkostninger i forbindelse med oprettelse af lånet og i hele lånets løbetid. ÅOP er den samlede årlige pris for lånet udtrykt i procent af det oprindelige lånebeløb.
Til toppen af siden
Årsopgørelsen er et dokument hvorpå SKAT har lavet den endelige beregning af, hvor meget du skal betale i skat i det år, der er gået. Hvis du har betalt for meget i skat, får du den del, du har betalt for meget, tilbage + renter. Hvis du har betalt for lidt i skat, skal du betale det, der hedder restskat + renter. Skal du rette i din årsopgørelse, skal du benytte oplysningskortet eller TastSelv på www.skat.dk.
Til toppen af siden
Undervisning på din skole
Læs mere om vores undervisningstilbud til skoler i vores lokalområde