|
Mange har den opfattelse, at er man først midt i halvtredserne, kan man ikke påvirke sine pensionsforhold i væsentlig grad. Men sådan behøver det ikke være. Når man får et overblik over pensionsformuens sammensætning, opdager man ofte muligheder for at øge sin pensionsopsparing og for at samle tingene sammen, så det er lettere at overskue. Det betyder en bedre økonomi som pensionist. og måske er der plads til mere i budgettet, end man havde regnet med.
Når man nærmer sig pensionsalderen rettes interessen helt naturligt mod de penge, der er sparet op forskellige steder. Det kan for eksempel være den pension, der er sparet op i banken, i et pensionsselskab eller i ATP. Men også den friværdi, der opstår i en fast ejendom, fordi man har afdraget på lån, eller fordi huset er steget i værdi, bør regnes med når man ser på, hvad der er til rådighed.
Når der er overblik over det der er til rådighed, består øvelsen i, at beslutte i hvilken rækkefølge og hvornår de forskellige pensionsordninger skal udbetales. I Nordjyske Bank kan du få lavet en nedsparingsplan, som giver overblik og forslag til, hvordan du kan bruge de opsparede penge over pensionsperioden.
Kig ind i Nordjyske Bank eller bestil et møde og få lavet din personlige nedsparingsplan.
|