2011_soeg_left.png
2011_aktionaer_portal.png
Du er her:

Vores historie

En ny bank - med én nordjysk historie

Selv om Nordjyske Bank er en ny bank, er det en bank med historie. En historie, der går mere end 100 år tilbage i det nordjyske.

Både Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank har begge været én af de stærkeste lokalbanker i deres lokalområde – og i forbindelse med fusionen er Vendsyssels stærkeste og mest lokale bank blevet en realitet.

 

Egnsbank Nord

Egnsbank Nord blev etableret i 1970 ved en sammenlægning af de lokale banker i henholdsvis Frederikshavn, Sæby og Skagen. Frederikshavns Bank blev oprindeligt etableret i 1891. Sæby Bank blev etableret i 1894, Skagens Bank så dagens lys i 1916 og Folkebanken for Frederikshavn og Omegn blev stiftet i 1943.

 

Vendsyssel Bank

I 1929 blev Vendsyssel Bank etableret under navnet A/S Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring. I 1977 blev navnet ændret til Lokalbanken i Hjørring A/S, som banken hed frem til 1999, hvor banken skiftede navn til Vendsyssel Bank A/S. Navnet var dog ikke nyt, idet en bank allerede i 1904 hed Vendsyssel Bank A/S. Driften af den oprindelige Vendsyssel Bank blev dog indstillet i 1928.

 

I dag

Nordjyske Bank blev en realitet den 13. marts 2002, hvor fusionen mellem de to banker blev vedtaget på bankernes generalforsamlinger.

Det var absolut ikke af nød de to lokale banker slog sig sammen, idet det var to velindtjenende og velkonsoliderede banker, som blev til Nordjyske Bank.

Den nye Nordjyske Bank er ejet og ledet af vendelboer – lokal, fri og stærkt forankret i lokalområdet.

Nordjyske Bank skal – med baggrund i de to gamle banker - være en endnu stærkere og mere fremtidssikret lokalbank til gavn og glæde for Vendsyssel og vendelboerne.

Nordjyske Bank
FIND FILIAL

Jernbanegade 4-8
9900 Frederikshavn

Tlf. 9633 5000
Fax 9633 5003
email@nordjyskebank.dk

SWIFT: EBANDK22
/