|
Endelig et Paris hvor man ikke behøver at tale fransk.
Sådan tænker mange sikkert efter en hyggelig ferie i den gamle østtyske hovedstad. Berlin er blevet så populær blandt danskere, at vi køber lejligheder i storbyen som aldrig før. Vi forelsker os i den afslappende holdning og det farverige kunstnermiljø, som har præget byen gennem de seneste år.
Et af de attraktive områder er det gamle område Prenzlauer Berg, som minder om latinerkvarteret i Paris. Området er sammen med Friedrichshain og Mitte de mest populære områder at købe bolig i.
Priserne i Prenzlauer Berg er væsentlig lavere end i vores egen hovedstad, og en lejlighed koster det halve af en tilsvarende lejlighed på Frederiksberg i København.
En af hovedårsagerne til de lave priser er næsten 15 års lavkonjuktur i Tyskland. Efter murens fald forlod mange berlinere byen for at finde arbejde andre steder i landet. Igennem de sidste 10 år har priserne stort set ikke ændret sig i Berlin, men efter at udenlandske investorer er kommet til byen, er priserne dog på vej opad, selvom der fortsat er et kæmpe overskud af boliger at købe af.
|