|
Hvad giver din friværdi i afkast? Mange boligejere har de senere år oparbejdet friværdi i hus eller sommerhus. Friværdien opstår, når man betaler afdrag på sin boliggæld eller fordi ens faste ejendom stiger i værdi. Men hvad kaster friværdien af sig? Stiger et gældfrit hus for eksempel mere i værdi end et hus, som er belånt op over skorstenen? Svaret vil, alt andet lige, være: Nej!
Stadig skattebesparelse Ved at belåne friværdien eller indbetale afdragene på en pensionsopsparing kommer friværdien på arbejde. Pensionsopsparing giver lavere skat og er især fordelagtig for personer, som har en indtægt på mere end 30.000 kr. om måneden. De betaler nemlig topskat, som er op til 60 øre af hver krone der tjenes ekstra. Når indbetaling på en ratepension trækkes fra i indkomsten spares topskat, og det betyder, at ”skatten” så ofte finansierer op til 60% af det, der er indbetalt på pensionskontoen. Eller sagt på en anden måde: Har man 10.000 kroner kontant til pensionsindbetaling, så kan man, som topskatteyder, indbetale 25.000 kroner på ratepension. Forskellen ”betaler” skattefradraget.
Tag et møde med din rådgiver Det er naturligvis altid individuelt, hvad du kan få ud af din friværdi. Det nemmeste er at tage en snak med din rådgiver og høre om dine muligheder med formuerådgivning. Udfyld skemaet herunder og tryk send. Så kontakter vi dig for at aftale et møde snarest muligt. Vi rådgiver dig også gerne, selv om du ikke er kunde hos os i forvejen.
|